Hesten som handelsgenstand

Uanset hvor meget vi gerne vil se hesten som vores særlige ven, hænder det, at den bliver en handelsgenstand.

I lovens forstand er hesten ved køb og salg en løsøregenstand – en ting. Det er, fordi Købeloven gælder for køb af alt andet end fast ejendom. Købeloven skelner mellem 3 slags køb, forbrugerkøb, handelskøb og civilkøb.

Forbrugerkøb er, når en privat person køber hesten af en handlende (dvs. en, der køber heste for at sælge dem). I forbrugerkøb er der særlige beskyttelsesregler for forbrugeren, som man ikke kan aftale sig ud af.

Civilkøb er, når både køber og sælger er en privat person.

Handelskøb er, når begge er handlende.

Uanset, hvem du køber din hest af, har du ret til at reklamere, hvis det senere viser sig, at hesten lider af en mangel. Forskellen på de forskellige køb ligger i, hvor hurtigt du skal reklamere og hvor meget du skal bevise.

En mangel ved hesten

En mangel foreligger, hvis hesten ikke er egnet til det, du skal bruge den til. Dvs. en avlshest skal du kunne avle på, en ridehest skal du kunne ride på.

Det er ikke en mangel, hvis hesten alligevel ikke laver så gode føl, som du havde håbet, eller hvis den viser sig ikke helt at have kapacitet til de klasser, du gerne vil ride. Det er heller ikke nødvendigvis en mangel, hvis du ikke bryder dig om hesten, eller har svært ved at ride den.

I handelskøb og civilkøb har du en undersøgelsespligt. Dvs. du er ansvarlig for at undersøge, om hesten lider af en mangel, inden du køber den. Denne undersøgelsespligt kan du opfylde ved at få hesten handelsundersøgt af en dyrlæge.

Viser det sig efter købet, at hesten lider af en mangel, som du burde have opdaget da du prøvede hesten, kan du komme til at hænge på den, men så vil du kunne søge erstatning hos den dyrlæge, der lavede handelsundersøgelsen.