Kontrakter vedr. heste
Som det er beskrevet andre steder her på siden, er dine handlemuligheder, når der opstår en konflikt, bestemt af hvilken type køb der er tale om, og hvad I i øvrigt har aftalt.
Derfor er det alfa og omega, at I får en god aftale i stand, mens I stadig er gode venner. Det gælder, uanset om du er køber eller sælger, lejer eller udlejer.
Der findes mange gode kontrakter på nettet, som kan printes og udfyldes, og hvor man er dækket godt ind for de fleste uoverensstemmelser.
Men du skal vælge den kontrakt, der passer bedst til dit formål. Når du har en kontrakt, har du samlet alle vilkårene for handelen et sted.
Typiske aftaler, som man støder på i hesteverdenen er blandt andet følgende:
Købskontrakt
Kontrakt ved lån/leje
Opstaldningskontrakt
Ansættelseskontrakt
Herunder finder du en liste over informationer, som du bør have med i kontrakten.
Identifikation af køber og sælger
-
Navn, adresse, telefonnummer og e-mail, evt. cvr nr.
Identifikation af hesten
-
Navn, fødselsdato, pas-nr.
Afsnit om vaccinationer
Andet, der følger med i handelen
-
F.eks. udstyr
Købesummen
-
Og alle aftaler om købesummen (f.eks. dato for betaling, skal den deles op, osv.)
Levering
-
Dato
Sted
Måde (henter køber, leverer sælger?)
Erklæringer om hesten
-
Fortæl om hesten – har den været skadet, er den vågen, har den behov for særlig mad, osv.
Hvad har hesten tidligere været brugt til
Hvad har køber tænkt sig at bruge hesten til
Vilkår for handelen
-
Aftaler om prøvetid
Aftaler om løsning af konflikter
Aftaler om reklamationsret
